Søndervangskolen søger matematik- og naturfagslærer
Engageret matematik- og naturfagslærer søges til udskolingen
Er du en relationsstærk matematik- og naturfagslærer med ambitioner på dine elevers vegne?
Søndervangskolen søger en engageret og dygtig lærer til udskolingen, som brænder for at skabe et stærkt fagligt miljø for vores elever. Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Du vil bl.a. få ansvaret at undervise et matematikhold i en 7. klasse samt undervisning i biologi og fysik/kemi.
Vi forventer, at du:
- Har en læreruddannelse med linjefag i matematik og et eller begge af de nævnte naturfag.
- Er stærk i didaktik og klasserumsledelse og evner at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø.
- Er en stærk teamspiller, der bidrager aktivt og tager initiativ i et tæt teamsamarbejde.
- Er klar på at indgå i et tæt relationsarbejde med både elever og forældre.
Vi tilbyder dig:
- En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og fokus på den enkelte elevs udvikling, både fagligt og socialt. Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at alle vores ca. 700 elever kommer godt videre i livet.
- En forpligtende arbejdsplads, hvor vi sammen sætter børnene først og er ambitiøse på alle elevers vegne.
- Et professionelt miljø, hvor teamsamarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
- En mentorordning, der sikrer dig den bedste opstart i dit nye job.
- En fleksibel arbejdsplads med et stærkt socialt og fagligt fællesskab blandt skolens 90 medarbejdere. Vi sætter de forpligtende fællesskaber højt på alle niveauer.
Vi er en skole i udvikling med en ledelse, der er tæt på både medarbejdere og elever. Vi lægger vægt på en kultur præget af humor, hjælpsomhed og dialog, og vi gør os umage med at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne.
Vil du vide mere? Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte afdelingsleder Bo Jacobsen på telefon 2449 5627. Vi ser gerne, at du kommer på besøg og mærker vores skole, så kontakt endelig Bo. Vi holder vinterferie i uge 8.
Ansøgning og frist: Send din ansøgning senest den 23. februar 2026. Der afholdes løbende samtaler.
Hvem er vi? Søndervangskolen er en tresporet skole i Glostrup med 700 elever, beliggende centralt i byen. Vi har både SFO og Klub og huser Glostrups modtageklasser. Vi er en selvstændig skole på andet år og er i udvikling på de indre og ydre linjer, og så har vi en aktiv og konstruktiv skolebestyrelse.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.