Rusmiddelbehandler med socialrådgiverbaggrund søges til KABS Hvidovre
Stillingen er 37 timer med start 1 august 2025 eller snarest herefter
Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv – og ønsker du samtidig en arbejdsplads hvor det gode arbejdsmiljø og den faglige kvalitet går hånd i hånd? så er det helt sikkert dig vi søger!
KABS Hvidovre søger en engageret rusmiddelbehandler med en socialrådgiverbaggrund som har lyst til at blive en del af vores dedikerede og tværfaglige team. Du vil arbejde i et rusmiddelcenter hvor vi behandler alkoholafhængighed og har en særlig ekspertise inden for opioidbehandling, herunder også behandling med læge ordineret heroin.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Indskrivning og afdækning af nye borgere
- Selvstændig varetagelse af rusmiddelbehandling på en borgerstamme på ca. 20-25 personer
- Tværfagligt samarbejde med kolleger som læger, psykologer og sygeplejersker
- Udarbejdelse af behandlingsplaner og opfølgning i samarbejde med borgeren
- Bidrag til udviklingen af det faglige miljø og kollegaskab
Vi vægter højt, at du:
- Har en uddannelse som socialrådgiver og gerne erfaring fra rusmiddelområdet
- Arbejder struktureret og selvstændigt, men også trives i et tæt samarbejde med kolleger
- Har blik for både myndighedsperspektivet og det relationelle arbejde
- Deler vores værdi om at skabe et sundt og støttende arbejdsmiljø
- Trives i en hverdag hvor fleksibilitet og overblik er en del af din værktøjskasse
- Kan se dig selv i en afdeling i rivende udvikling, hvor læringen foregår undervejs.
Vi tilbyder:
- Et stærkt og velfungerende tværfagligt team
- Et center med høj specialisering og stor faglighed
- En arbejdsplads hvor trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling prioriteres
- Regelmæssig supervision og faglige temadage
- Gode personaleforhold og en hverdag med plads til humor og kollegial støtte
- En arbejdsplads hvor der ikke er langt fra ide til handling.
- Et sted hvor vi også vægter det sociale da vi har en holdning til at det højner arbejdsglæden, som overføres direkte til vores borgere!
Om KABS Hvidovre – en rummelig arbejdsplads tæt på byen
KABS Hvidovre er et stort og specialiseret rusmiddelcenter med 1500 kvm at boltre sig på, der giver plads til både borgerens behandlingsforløb og medarbejdernes trivsel. Vores center ligger kun 400 meter fra Hvidovre Station, så det er nemt at komme til – uanset om du er på cykel, med tog eller bil.
Vi er omkring 30 medarbejdere fordelt på et bredt og tværfagligt team, som inkluderer læger, psykiater, psykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger. Det giver os en stærk faglig platform og mulighed for at tilbyde en helhedsorienteret og koordineret indsats for de borgere, vi arbejder med.
Hos os bliver du en del af et sted, hvor arbejdsmiljø og samarbejde prioriteres højt, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og en uformel tone i hverdagen.
Vi er særligt stolte af vores behandlingscafé, som fungerer som et tilbud i huset hvor vi mulighed for at rumme de borgere, som måske ikke har overskud til at møde til aftalte tider. Caféen giver os en vigtig mulighed for at samle dem op, skabe kontakt og fastholde dem i et behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i deres virkelighed.
Kabs Rummer cirka 200 borgere i behandlingen på nuværende tidspunkt som spreder sig ud på opioider, heroin og alkohol
Arbejdstiden er 37 timer ugl., og stillingen besættes efter gældende overenskomst og reglerne i Ny Løn.
Ansøgningsfristen er den 12.06.2025 kl. 23:59. Der forventes at afholdes samtaler i uge 25. Du bedes uploade din ansøgning samt kopi af eksamensbevis i linket.
Der indhentes straffe- og børneattest efter gældende regler i Glostrup kommune
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Afdelingsleder Dennis Kanonen, tlf. 45 11 75 75 eller mail Dennis.Kanonen@glostrup.dk
Læs mere om KABS på www.kabs.dk