Musik med muligheder på deltid, indskoling og mellemtrin
Er du musiklærer? Er du musiker? .... Brænder du for at åbne en verden af musik fra stomp over rock og jazz til klassisk for en skole fuld af livlige børn i alderen 7 til 12 år. Så er det måske lige netop dig, vi leder efter. Stillingen er på deltid, omkring 50%, og består af 10 musiklektioner på 1., 3. 4. og 5. årgang, evt. 2 idrætslektioner på 1. årgang og muligheden for at blive vores nye IT-vejleder. Vi kan således tilpasse stillingen til dig, hvis du er den rette kandidat for os. Stillingen kan kombineres med sideløbende engagement eller job, eller du kan supplere stillingen med vikararbejde på vores to matrikler.
Om Ejbyskolen
Ejbyskolen er en selvstændig matrikel del af Nordvangskolen, som ligger 2 km herfra. På Ejbyskolen går 180 elever fra 0. til 6. klasse; vi er en 1-2 sporet skole. Omkring Ejbyskolen er der grønt så langt, øjet rækker. Der er hestehold i klubben, og shelter og bålplads til rådighed. Vi har tradition for at cykle til idræt og svømning ad trygge og grønne cykelstier. Vi er stolte af et stærkt og traditionsrigt samarbejde mellem SFO, skole og engagerede forældre. Det fagprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger er i topklasse. På Ejbyskolen samarbejder vi om alt det, der giver værdi, mens vi giver plads til de lokale forskelligheder. Det vigtigste for os er, at vi sammen sætter børnene først med fokus på barnets hele dag i skole SFO og klub.
Skolens stærke fællesskab og tætte forældresamarbejde er en stor del af vores identitet. Dette afspejles blandt andet i en aktiv skolebestyrelse og en engageret forældreforening. Vi tror på, at et godt samarbejde mellem skole og hjem er en nøgle til børns trivsel og udvikling.
Fokus på relationskompetence
På Ejbyskolen er relationskompetence en bærende værdi. Alle medarbejdere bliver løbende uddannet i ICDP (International Child Development Program) – en skandinavisk funderet uddannelse i empatiske samspilsformer.
Dette skoleår har vi deltaget i et forskningsprojekt ledet af Louise Klinge og EDUK med fokus på kompetent relationspraksis med følgeforskning i lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø. Vi er optaget af, hvordan skolens fokus på at støtte positive relationer til alle elever også kan have en positiv indflydelse på arbejdsglæden og personalets trivsel. Vi står på tre pædagogiske søjler.
- Det er afgørende for læring og trivsel, at vi møder børnene, der hvor de er
- Vi skal styrke fællesskabet i klassen og samtidig anerkende de mindre fællesskaber
- Børn skal støttes i at få øje på hinanden og sige ja til relationerne
Samarbejde i team
På Ejbyskolen arbejder vi i årgangsteam som det bærende grundlag for god undervisning og trivsel. Vi betragter teamet som et lærende praksisfællesskab, hvor vi sammen udvikler og deler vores faglighed. Som Musiklærer vil du være tilknyttet mellemtrinsteamet.
Dine opgaver
- Undervisning i Musik fra 1. til 6. klasse
- Evt. idræt på 1. klassetrin to lektioner om ugen
Vi søger dig, som:
- brænder for musikken og for at åbne børns øjne og sanser for faget.
- er læreruddannet eller har anden relevant pædagogisk baggrund for at arbejde med børn og musik.
- vægter relationsarbejde højt og har blik for det enkelte barns trivsel og udvikling.
- er empatisk, tydelig og engageret og møder børnene med nysgerrighed og varme.
- trives i teamsamarbejde og ser dig selv som en aktiv del af et fagligt fællesskab.
Vi tilbyder:
- En skole med klare værdier, hvor relationskompetent praksis og høj faglighed går hånd i hånd
- Et kollegialt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- Et stærkt teamsamarbejde og en høj grad af medindflydelse på dit arbejde
- Inspirerende og hyggelige faciliteter og grønne vidder
- En arbejdsplads med stærk ledelsesopbakning og et tydeligt DNA
- En skole hvor udviklingen af stærke fællesskaber står i centrum
Praktisk information
Stillingen er en halvtidsstilling med mulighed for fleksibel øgning medsideløbende ansættelse i vores vikarkorps.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Riishuus Jensen på telefon 21 14 55 53 eller e-mail gitte.riishuusjensen@glostrup.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!