Har du et inkluderende mindset og har du lyst til at arbejde med børn i indskoling/mellemtrin
Vi søger en dedikeret lærer, der har en særlig interesse for – og gerne erfaring med – at arbejde i spændingsfeltet mellem almenområdet og specialpædagogiske tiltag til et barselsvikariat, der løber til den 31. marts 2027.
Udover opgaven med børn, der har brug for ekstra faglig og eller social støtte i hverdagen, har vi brug for at du har kompetencer indenfor et eller flere af fagområderne: engelsk, billedkunst, madkundskab, musik eller dansk som andetsprog.
Hvis du motiveres af at skabe trygge læringsmiljøer og vil være en del af en skole, hvor hverdagen er præget af udvikling og positiv energi – så hører vi meget gerne fra dig!
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer med en stærk pædagogisk profil.
- Har gode relationskompetencer og kan møde eleverne dér, hvor de er.
- Er rolig og fleksibel, og kan bevare overblikket, selv når dagen tager en uventet drejning.
- Er stærk i anerkendende klasseledelse (også i den lille gruppe).
- Ser elevens forskellighed som en styrke og kan differentiere din tilgang efter den enkelte elevs behov.
Vi tilbyder:
- Et tæt samarbejde: Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen med SFO-pædagoger og de øvrige lærere i indskolingen.
- Fantastiske rammer: Et godt undervisningsmiljø med masser af lys og luft, samt en skole der prioriterer at bruge den omgivende natur aktivt.
- Faglig profil: Vi arbejder ud fra systemisk tænkning og ICDP, hvilket præger vores dialoger og prioriteringer.
- Fleksibilitet: Vi har flexordning og gode arbejdspladser på skolen, så du selv kan vælge, hvor din individuelle forberedelse løses bedst.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid og er pr. 1. august 2026 og indtil 31. marts 2027. Bemærk: vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ansætter, når vi møder den rigtige kandidat, så send gerne din ansøgning hurtigt. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn.
Du kan indhente yderligere information på vores hjemmeside https://skolerneiglostrup.dk/, hos afdelingsleder Helle Friis på tlf. 5332 0331 eller inklusionsleder Sascha Jørgensen på tlf. 2134 1164.
Ansøgningsfrist er den 29. maj, kl. 12.00.
I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffe- og børneattest, og vi har røg-, damp- og nikotinfri arbejdstid.
Send din ansøgning med CV samt eksamensbevis og evt. anbefalinger via nedenstående link.
Vi glæder os til at høre fra dig!