Fast nattevagt søges til Parkvænget – Er det dig vi leder efter?
Er du uddannet social-og sundhedsassistent, er du nysgerrig på socialpsykiatrien og klar til at gøre en forskel? Så kan du blive vores nye kollega!
Parkvænget er et socialpsykiatrisk botilbud §107 og §108 der danner ramme for et trygt hjem for 58 psykisk sårbare mennesker. På Parkvænget tror vi på, at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum.
Du vil blive en del af et fast natteam, hvor I er tre nattevagter på arbejde ad gangen. Du er vågen nattevagt og arbejder med at skabe et trygt og roligt miljø, hvor du altid er til stede og tilgængelig for beboerens behov.
Du har mulighed for powernap.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et botilbud der har fokus på at støtte beboere i at komme sig og højne livskvalitet og funktionsevne
- En ambitiøs arbejdsplads med kontinuerligt fokus på faglig udvikling for dig og dine kollegaer
- Muligheder for videreuddannelse og undervisning fx via medicinkursus, intern uddannelse, faglige oplæg og personalemøder
- Et team med højt fagligt niveau og et kollegialt fællesskab
- En nærværende leder, der lytter og støtter dig i at håndtere komplekse problemstilling
- Tilbud om ekstern supervision med fokus på samarbejde og opgaveløsning ved behov
- En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være sammen, holder temadage, fester og har et stort fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø
Hvem er du?
- Du har interesse og kendskab til at arbejde med psykisk sårbare
- Du trives med at arbejde som vågen nattevagt
- Du er uddannet social og sundhedsassistent
- Du har en positiv indstilling til livet og til dit arbejde, er fleksibel, mødestabil og rummelig.
- Du har erfaring med at arbejde med social- og/eller sundhedsfaglig dokumentation
- Du hviler i din faglighed og er åben for nye måder og metoder at arbejde på
Arbejdsopgaver om natten:
- Skabe et roligt, sikkert og trygt miljø for beboere om natten fx via korte vejledende samtaler eller sanseintegrerende stimuli, der skaber ro og trivsel
- Medicinhåndtering – primært udlevering af PN-medicin
- Dokumentation i CURA
- Støtte og hjælp til personlig pleje
- Faste tilsyn af beboere
- Faste praktiske arbejdsopgaver om natten fx
- Videregivelse af brugbar viden og dokumentation til dine kollegaer i andre vagtlag
Stillingen er en fastansættelse på 56 timer fordelt på 2 uger, med hhv. 7 arbejds- og fridage.
Tiltrædelse: 01.01.2026
Samtaler: 26.11.2025
Ansøgningsfrist: 24.11.2025 kl. 8.00
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn.
Der indhentes straffeattest og helbredserklæring inden opstart
Du kan få yderligere information om Parkvænget på www.parkvaenget.dk. Du er desuden velkommen til at kontakte afdelings leder Simon Ryegaard Rasmussen på telefon 24 80 19 52 eller faglig koordinator Jane Morling på telefon 21 46 71 75.