Er du vores nye matematiklærer på Søndervangskolen?
Er du en relationsstærk matematiklærer med ambitioner på dine elevers vegne? Så har du muligheden for at blive en del af Søndervangskolen.
Vi søger en engageret og dygtig lærer til mellemtrinnet, som brænder for at skabe et stærkt fagligt miljø for vores elever. Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Har du særlige kompetencer indenfor teknologiforståelse, håndværk og design og/eller erfaring som vejleder i naturfag, er der også mulighed for at sammensætte en stilling efter dette.
Vi forventer, at du:
· Har en læreruddannelse med linjefag i matematik.
· Er stærk i didaktik og klasserumsledelse og evner at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø.
· Er en stærk teamspiller, der bidrager aktivt og tager initiativ i et tæt teamsamarbejde.
· Er klar på at indgå i et tæt relationsarbejde med både elever og forældre.
Vi tilbyder dig:
· En arbejdsplads med et højt fagligt niveau og fokus på den enkelte elevs udvikling, både fagligt og socialt.
· En forpligtende arbejdsplads, hvor vi sammen sætter børnene først og er ambitiøse på alle elevers vegne.
· Et professionelt miljø, hvor teamsamarbejde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
· En mentorordning, der sikrer dig den bedste opstart i dit nye job.
· En fleksibel arbejdsplads med et stærkt socialt og fagligt fællesskab blandt skolens 90 medarbejdere. Vi sætter de forpligtende fællesskaber højt på alle niveauer.
Hvem er vi?
Søndervangskolen er en 3-sporet skole i Glostrup med 700 elever, beliggende centralt i byen. Vi har både SFO og Klub og huser Glostrups modtageklasser. Vi er en selvstændig skole på år 3 og er i udvikling på de indre og ydre linjer, og så har vi en aktiv og konstruktiv skolebestyrelse. Vi er en skole i udvikling med en ledelse, der er tæt på både medarbejdere og elever. Vi lægger vægt på en kultur præget af humor, hjælpsomhed og dialog. Vi gør os umage med at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte afdelingsleder Pernille Waterstradt på telefon 2112 8162.
Ansøgning og frist
Send din ansøgning senest den 25. september kl. 12.00. Der afholdes samtaler d. 28. september.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.