Vil du stå i reformstormens øje og skabe forandring på ældre- og sundhedsområdet?

Center for Sundhed og Velfærd i Glostrup Kommune søger en udviklingskonsulent til et barselsvikariat – en kollega, der vil være med til at sætte retning, skabe resultater og finde løsninger midt i en historisk omstilling. 

Du får en unik mulighed for at præge og udvikle dit eget job i et center, hvor både tempoet og ambitionerne er høje – men hvor vi også har humor og hjælper hinanden i hverdagen.

Hvad går jobbet ud på?
Som udviklingskonsulent bliver du en del af et stærkt team i afdelingen Sundhed, Udvikling og Uddannelse. Som udviklingskonsulent vil du komme til at arbejde sammen med alt fra direktør til SOSU-medarbejderen. 

Dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser, men kan fx være:

  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger, analyser, budgetbidrag og beslutningsoplæg til politiske udvalg og direktion.
  • Bearbejdning og formidling af data, herunder kobling til økonomi og styringsinformation.
  • Facilitering og implementering af projekter, arbejdsgange og puljeansøgninger.
  • Ad hoc-opgaver og skriftlige opgaver for centerchefen – fx borgmestersvar, aktindsigter og klagebesvarelser.

Du vil arbejde sammen med tre andre udviklingskonsulenter, og opgaverne fordeles løbende med blik for netop din profil.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Trives med både udviklings- og driftsopgaver og kan navigere selvstændigt i en politisk styret organisation.
  • Har stærke analytiske evner og måske en forkærlighed for data, dokumentation eller strategi.
  • Er nysgerrig på mennesker og samarbejder naturligt med både direktører, fagledere og frontpersonale.
  • Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau – og måske endda erfaring fra en kommune eller kendskab til ældre- og sundhedsområdet. 

Hvem er vi?
Center for Sundhed og Velfærd har ansvar for strategisk udvikling og faglig kvalitet på sundheds- og ældreområdet i Glostrup Kommune. Vi omsætter politiske mål til virkelighed – og står lige nu midt i en reformstorm, hvor ældre- og sundhedsreformerne stiller store krav til både omstilling og udvikling.

Derfor arbejder vi bl.a. med:

  • Implementering af ældrereformen og sundhedsstrukturreformen
  • Udvikling af masterplan for fremtidens plejeboliger
  • Udbud og kontraktstyring
  • Tværkommunale samarbejder og fælles projekter

Du bliver en del af en organisation, hvor afstanden mellem idé og handling er kort, og hvor samarbejdet på tværs prioriteres højt.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og meningsfuldt job i en kommune med store ambitioner og et godt arbejdsmiljø
  • Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og har det sjovt sammen
  • Grundig introduktion og god onboarding i både center og afdeling
  • Gode personalefordele, fx kunst- og idrætsforening samt gratis svømning og træning.
  • Fleksibilitet ift. arbejdstid og mulighed for delvis hjemmearbejde

Praktisk info
Barselsvikariat på 35 timer om ugen (eller efter aftale)
Start: 1. november 2025
Varighed: 10 måneder – med mulighed for forlængelse
Løn: Efter gældende overenskomst
Arbejdssted: Glostrup Rådhus

Har du spørgsmål? Kontakt centerchef Barbara Lisemose på tlf. 2487 1847 eller barbara.lisemose@glostrup.dk

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest torsdag den 11. september 2025 kl. 10.00 (Stillingen skal søges elektronisk).

Første samtaler afholdes 19. september, og evt. anden samtale 26. september. Kandidater udvælges og kontaktes 16. september. 

Klar til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning – og måske få dig med ombord i en tid, hvor netop din faglighed og nysgerrighed kan gøre en reel forskel.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Vikariat
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Barbara Lisemose Centerchef +4524871847
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119