Vi søger en sygeplejerske til vores heroinklinik i KABS Hvidovre den 1.3.2026

Brænder du for arbejdet med socialt udsatte, hvor den skadesreducerende og forebyggende tilgang vægter højt i behandlingen? – Så er denne stilling måske noget for dig. 

KABS Hvidovre er et ambulant behandlingstilbud til mennesker, som har et problematisk forbrug af opioider parallelt med en række komplicerende problematikker som somatisk- og psykisk sygdom samt sociale problemer. Derudover huser KABS Hvidovre også 1 af landets 4 behandlingstilbud med lægeordineret heroin (Diacetylmofin). 

Som sygeplejerske kommer du til at indgå i et tværfagligt team omkring borgerens behandling, og du bliver derfor en vigtig brik, i et til tider kaotisk puslespil. Som en del af et behandlingsteam bliver du en slags tværfaglig blæksprutte, som bidrager med din faglighed i en helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsindsats. Du bliver samtidig en del af en arbejdsplads hvor vi vægter et fedt arbejdsmiljø højt, og hvor der ikke er langt fra ide til handling.

I KABS er borgeren i høj grad inddraget i behandlingen og den er tilrettelagt efter borgerens ønsker og formåen. Du får derfor en unik mulighed for at anvende din faglighed samt kreativitet i tilrettelæggelsen af borgerens behandling. Du kommer til at befinde dig i etiske dilemmaer, hvor din faglighed kommer til udtryk i tæt samspil med din medmenneskelighed 

Når borgere henvender sig til KABS Hvidovre, påbegyndes udredning og behandling, som både retter sig mod misbruget, sociale aspekter og ikke mindst somatiske og psykiatriske sygdomme. 

Personalet er tværfagligt sammensat og består af en afdelingsleder, souschef, behandlingskoordinator, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og læger, herunder en overlæge. Vi har til huse i lokaler tæt på Hvidovre Station. 

Det er vigtigt at du er åben for alle slags mennesker, og hellere ser muligheder frem for begrænsninger, i dit sygeplejefaglige virke, da en stor del af dit arbejde også vil bestå i relations dannelse. For os handler det om at se mennesket bag rusmidlet, og gennem behandlingen arbejde på at øge livskvaliteten hos borgeren. Disse værdier er du også med til at styrke i et tæt tværsektorielt samarbejde med f.eks.  hospital og kommune, med det formål at skabe en helhedsorienteret indsats for borgeren. 

 

Vi tilbyder:

  • En 37 timers fuldtidsstilling med vagt fra 8-16. Dertil kommer en enkelt dag med åbningstid til kl. 17 og weekendsvagt hver 3. weekend 
  • Grundig oplæring gennem introduktionsprogram, herunder grundkursus i heroinbehandling 
  • Mulighed for kompetenceudvikling i MI, kognitiv terapi og tilhørende metodesupervision
  • Fast sagssupervision
  • En spændende hverdag med højt til loftet og masser af faglighed og tværfagligt samarbejde

 

Dine opgaver vil primært være:

  • Varetage sundhedsfaglige funktioner, såsom bemande medicinrum, sygeplejeklinikken og heroinklinikken
  • Anvende din sygeplejefaglige vurdering af borgere, så lægen kan sikre korrekt behandling
  • Bistå borgere med korrekt injektionsteknik med lægeordineret heroin 
  • Medicinsk behandling af patienter i både substitutionsbehandling, og i vores heroinklinik
  • Anvendelse af dit klinisk blik, og metoder som f.eks. ABCDE, EWS, COWS score
  • Blodprøvetagninger, EKG, vaccinationer, abstinenscore, analyse af urinprøver etc.
  • Sårpleje og opstart i antibiotisk behandling, i mindre omfang
  • Funktion som primærbehandler, herunder socialfagligt arbejde såsom behandlingssamtaler med udarbejdelse borgerens mål og ønsker, samt opfølgning af behandlingsplaner og statusrapporter
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med både social- og sundhedsfaglige kompetencer

 

Hvis du har en sundhedsfaglig autorisation og kan sætte kryds ved nedenstående, så er du godt på vej til KABS:

  • Brænder du for at arbejde med behandling af voksne med opioidafhængighed og bidrage til den fortsatte udvikling af vores behandlingstilbud
  • Har du erfaring med rusmiddelbehandling, psykiatri eller et andet relevant speciale
  • Har du erfaring med socialfagligt arbejde
  • Har du kendskab til eller uddannelse i Motivational Interviewing (MI) eller kognitiv terapi

 

Er jobbet noget for dig? 
Er stillingen noget for dig, så send os en ansøgning inden 12.01.2026 kl 23.59. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14.01.2026 og 16.01.2025.

I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes straffeattest og evt. børneattest.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos vores afdelingsleder Dennis Kanonen på tlf. 4511 7575 eller Dennis.Kanonen@glostrup.dk.

 

 

KABS Hvidovre – Hvem er vi?

Vi er, her KABS Hvidovre, et specialiseret ambulant behandlingstilbud til voksne med opioidafhængighed. Vi har omkring 220 patienter indskrevet i behandlingen som kommer fra mere end 20 kommuner. Nogle af vores patienter har komplekse psykosociale og medicinske udfordringer og får en kombineret socialfaglig og lægelig behandling. Vi er 30 engagerede kollegaer, som er organiseret i tre tværfaglige teams.

Vi arbejder med evidensbaserede metoder og ud over den medicinske behandling, har vi individuelle samtaler, gruppebaseret terapi, traumeterapi og miljøterapi.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Pleje, Omsorg og Sundhed, Psykiatri og Handicap
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Dennis Kanonen Afdelingsleder +4551248659
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119