Vi søger ungerådgivere til vores nye helhedsorienterede ungeprojekt for unge mellem 16-29 år.
Inspireret af det succesfulde ungeprojekt Vindmøllen i Esbjerg omlægger vi fra 2025 vores ungeindsats i Glostrup Kommune. Det gør vi for at endnu flere (sårbare) unge støttes, inspireres og motiveres til at komme i gang med et job eller en uddannelse.
Projektet bliver etableret i nye lokaler udenfor rådhuset, og tager udgangspunkt i fire bærende grundelementer:
Tilgangen bygger på principperne om relationel velfærd; vi er optagede af den enkelte unges livssituation, og tror på, at det er i relationen mellem de unge og engagerede fagpersoner, at det bliver muligt at identificere individuelle udfordringer og løsninger, der kan skabe positiv forandring i de unges liv.
Målet er, at de unge påbegynder arbejde eller uddannelse, og samtidig øger deres generelle trivsel og livsmestring.
Indsatsen udvikles i et tæt samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Glostrup Kommune. SUS står blandt andet for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere gennem hele projektforløbet. Der arbejdes løbende med udvikling af nye metoder i forhold til de unge
Projektet er foreløbig 3-årigt, har stor politisk bevågenhed, og der er afsat midler til en større opnormering på medarbejdersiden. Derfor søger vi fem nye ungevejledere, der har lyst til at være med til at opbygge vores nye indsats, og med ambitioner om at gøre en forskel!
Udgangspunktet er, at den unge har én ungerådgiver, der kan støtte og vejlede omkring alle aspekter af den unges liv på vejen til job eller uddannelse. Det betyder, at du skal være indstillet på både at være støttende indsats, tage kontakt til virksomheder, sagsbehandle og koordinere med relevante aktører omkring de unge, for at støtte dem i at opnå job eller uddannelse. Ungerådgiverne har et meget lavt case-load, da det er afgørende for indsatsen, at der er den nødvendige tid, tilgængelighed og mulighed for at være sammen med de unge.
Et vigtigt element i ungeprojektet er etablering af inkluderende fællesskaber. Som ungerådgiver vil en del af din opgaveportefølje bestå i at bidrage til at skabe og vedligeholde rammerne for et dagligt, meningsfuldt fællesskab for de unge, hvor nærværende relationer og relevante aktiviteter skal hjælpe de unge videre i deres liv.
Mange af de unge har psykiske udfordringer, hvorfor vi har et tæt samarbejde med psykiatrien og arbejder ud fra IPS-principperne, forankret i et særligt IPS-projekt. IPS-projektet fortsættes som del af det nye ungeprojekt, og det vil derfor være en stor fordel, hvis flere af vores nye ungerådgivere har erfaring med IPS-metoden og finder det tætte samarbejde med psykiatrien spændende.
Din profil:
Der vil desuden være samtaler i januar, såfremt vi ikke har fundet alle kandidater i december. I givet fald forlænges ansøgningsfristen.
Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 9. december 2024 samt evt. i januar.
Infomøde:
Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at deltage i vores digitale info-møde mandag den 25. november kl 16.00-16.45, når vores centerchef gennemgår det nye projekt og svarer på spørgsmål om projektet og stillingerne. Kontakt vores administrative medarbejder Amanda på amanda.nielsen@glostrup.dk for at få Teams-linket tilsendt
Kontaktpersoner:
Funktionsleder Anne Sinding, tlf.nr. 20351658
Faglig koordinator Marek Antonsen, tlf.nr. 24258901
Yderligere info om projektet i Esbjerg: https://sus.dk/product/energi-til-hinanden/
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft ansøgning, CV samt relevant dokumentation.