Da vores faste aftenvagt har søgt nye udfordringer, søger vi en social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer om ugen i 5:2-rul med vagt hver 2. weekend i lige uger på Afdeling 2.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Har du lyst til at bruge din SSA-faglighed dér, hvor den virkelig gør en forskel?
På Ældrecenter Hvissinge søger vi en social- og sundhedsassistent, der både har hjertet med og det faglige blik skarpt rettet mod beboernes behov.
Hos os får du mulighed for at bruge dine kompetencer som SSA i en hverdag, hvor demensfaglighed, klinisk observation, dokumentation, medicinhåndtering, triage og relationel omsorg går hånd i hånd.
Aftenvagten er en vigtig del af beboernes døgn. Det er her, roen skal lande, overblikket skal holdes, og de små ændringer i beboernes tilstand skal opdages. Derfor søger vi dig, der kan skabe tryghed, arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk del af et fagligt fællesskab.
Hos os får du
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der
Din rolle i aftenvagten
Som SSA i aftenvagt er du med til at sikre faglig kvalitet, ro og kontinuitet omkring beboerne.
Du får en vigtig rolle i forhold til at observere ændringer i beboernes fysiske og psykiske tilstand, følge op på sundhedsfaglige problemstillinger, dokumentere relevant, samarbejde med kolleger og bidrage til, at aftenen bliver tryg og værdig for beboerne.
Du skal ikke stå alene med det svære. Hos os vægter vi sparring, fælles refleksion og tværfagligt samarbejde højt.
Hvem er vi?
Ældrecenter Hvissinge er et levende hus med tre plejeafdelinger og i alt 69 beboere. Vi har også dagcenter, demensdagcenter og eget produktionskøkken med madservice til kommunens hjemmeboende ældre.
Vi er et hus med forskellige faglige specialer, blandt andet demens, senhjerneskade, psykisk sygdom, neurologiske sygdomme og døgnpladser. Samtidig lægger vi vægt på, at huset fungerer som én samlet enhed, hvor vi samarbejder på tværs og hjælper hinanden.
Hos os er der plads til både traditioner og nytænkning. Vi arbejder med tidlig opsporing, triagering, beboerkonferencer og principper fra Demensrejseholdet. Vi har fokus på kompetenceudvikling gennem uddannelse, faglig sparring og uddelegering.
Glostrup Kommune arbejder med begrebet Mestring og Udfoldelse, som handler om at skabe mest mulig værdi for borgerne.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist: 17.08.2026
Der holdes ansættelsessamtaler løbende.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:
Afdelingsleder Charlotte Kold Petersen
Telefon: 20 59 41 53
Mail: charlotte.petersen@glostrup.dk
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest inden ansættelse.