Realationskompetent og kreativ ildsjæl til Ejbyskolens mellemtrin

Vi søger dig, der har lyst til et skema bestående af HDS, billedkunst og inklusionstimer, hvor det meste foregår i et ligeværdigt og fagligt kompetent samarbejde med anden lærer omkring klasserne fra 3. til 6. årgang. Stillingen er som udgangspunkt på 80 % med en ugentlig fridag onsdag. Til den rette kandidat kan vi øge ansættelsesgraden til en fuldtidsstilling, såfremt dette ønskes. Næste skoleår er perspektivet på fuld tid. Vi ser gerne, at du har enten dansk eller matematik på linje. Kan du evt. også undervise i tysk, bliver vi begejstrede. Og hvis du har flair for IT og kunne være vores nye IT-vejleder, ja så kan vi nærmest ikke få armene ned.

 

Om Ejbyskolen

Ejbyskolen er en selvstændig matrikel del af Nordvangskolen, som ligger 2 km herfra. På Ejbyskolen går 198 elever fra 0. til 6. klasse; vi er en 1-2 sporet skole. Omkring Ejbyskolen er der grønt så langt, øjet rækker. Der er hestehold i klubben, og shelter og bålplads til rådighed. Vi har tradition for at cykle til idræt og svømning ad trygge og grønne cykelstier. Vi er stolte af et stærkt og traditionsrigt samarbejde mellem SFO, skole og engagerede forældre. Det fagprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger er i topklasse. På Ejbyskolen samarbejder vi om alt det, der giver værdi, mens vi giver plads til de lokale forskelligheder. Det vigtigste for os er, at vi sammen sætter børnene først med fokus på barnets hele dag i skole SFO og klub. 

Skolens stærke fællesskab og tætte forældresamarbejde er en stor del af vores identitet. Dette afspejles blandt andet i en aktiv skolebestyrelse og en engageret forældreforening. Vi tror på, at et godt samarbejde mellem skole og hjem er en nøgle til børns trivsel og udvikling. 

 

Fokus på relationskompetence

På Ejbyskolen er relationskompetence en bærende værdi. Alle medarbejdere bliver løbende uddannet i ICDP (International Child Development Program) – en skandinavisk funderet uddannelse i empatiske samspilsformer.

Dette skoleår har vi deltaget i et forskningsprojekt ledet af Louise Klinge og EDUK med fokus på kompetent relationspraksis med følgeforskning i lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø. Vi er optaget af, hvordan skolens fokus på at støtte positive relationer til alle elever også kan have en positiv indflydelse på arbejdsglæden og personalets trivsel. Vi står på tre pædagogiske søjler.

  • Det er afgørende for læring og trivsel, at vi møder børnene, der hvor de er
  • Vi skal styrke fællesskabet i klassen og samtidig anerkende de mindre fællesskaber
  • Børn skal støttes i at få øje på hinanden og sige ja til relationerne

 

Samarbejde i team

På Ejbyskolen arbejder vi i årgangsteam som det bærende grundlag for god undervisning og trivsel. Vi betragter teamet som et lærende praksisfællesskab, hvor vi sammen udvikler og deler vores faglighed. Som faglærer vil du være tilknyttet mellemtrinsteamet.

 

Du er velkommen til at kontakte skolen for en uforpligtende samtale og kom gerne forbi til en kop kaffe. Stillingen er til besættelse 1/2 eller hurtigst muligt. Vi indkalder løbende ansøgere med relevante kompetencer.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Deltid
Kontaktperson:
Gitte Riishuus Riishuus Jensen Afdelingsleder +4521145553
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119