Psykolog til rusmiddelbehandling og tværgående faglig udvikling i KABS

Formålet med stillingen
Stillingen har til formål at styrke den psykologfaglige indsats i KABS gennem en kombination af klinisk behandlingsarbejde og tværgående faglig udvikling. Fokus er at understøtte høj kvalitet i behandling af borgere med rusmiddelproblemer samt at udvikle, kvalificere og forankre psykologfaglige tilgange i organisationens daglige praksis.

Vi tilbyder

  • En unik kombination af klinisk arbejde og udviklingsarbejde
  • Mulighed for at præge den psykologfaglige udvikling på tværs af KABS
  • Stor grad af selvstændighed og faglig indflydelse
  • Samarbejde med psykologer og øvrige faggrupper på tværs af organisationen
  • Mulighed for at arbejde med MI,CFT og traumeinformeret praksis

Organisering og opgavefordeling
Stillingen omfatter både kliniske og tværgående udviklingsopgaver:

  • Klinisk funktion i KABS KASA (ca. 3 dage ugentligt)
  • Tværgående udviklingsfunktion i KABS (ca. 2 dage ugentligt)

Den kliniske funktion refererer til afdelingsleder i KABS KASA.

Den tværgående udviklingsfunktion er organisatorisk forankret i KABS KASA, men varetages i tæt samarbejde med centerleder samt relevante afdelingsledere med henblik på at sikre fælles prioritering, organisatorisk ejerskab og praksisnær anvendelse på tværs af organisationen. 

Prioritering og tilrettelæggelse af udviklingsopgaver sker løbende i dialog med relevante ledelsesniveauer.

Klinisk funktion (KABS KASA)
Gennemføre individuelle psykologsamtaler med borgere i rusmiddelbehandling
Arbejde med motivation, forandring, psykiske vanskeligheder og komplekse livsvilkår
Bidrage til behandlingsplaner og tværfaglige drøftelser
Indgå i samarbejde med øvrige faggrupper omkring borgerforløb

Tværgående udviklingsfunktion

  • Yde psykologfaglig sparring i komplekse borgerforløb
  • Understøtte refleksion og faglig udvikling i teams og samarbejdsfora
  • Bidrage til praksisnær udvikling og implementering af psykologfaglige metoder
  • Facilitere lærings- og udviklingsprocesser i organisationen
  • Omsætte psykologfaglig viden til anvendelig praksis i tværfaglige kontekster
  • Indgå i samarbejde og videndeling med KABS’ øvrige psykologer
    Bidrage til organisatorisk sammenhæng og faglig udvikling på tværs af afdelinger

Faglig ramme og tilgang
Den tværgående udviklingsfunktion tager afsæt i evidensbaserede og praksisnære psykologfaglige tilgange, herunder:

  • Motiverende samtale (MI)
  • Compassionfokuseret terapi (CFT)
  • Traumeinformeret praksis

Tilgangene anvendes som fælles faglig referenceramme med henblik på at styrke:

  • Fælles forståelse af borgernes komplekse problemstillinger
  • Refleksion og faglig kvalitet i det daglige behandlingsarbejde
  • Sammenhæng og udvikling på tværs af organisationen

Udviklingen af tilgange sker løbende i samspil med organisationens praksis og øvrige faglige kompetencer.

Samarbejde og forankring
Stillingen indebærer bred kontaktflade på tværs af KABS og forudsætter tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere i de enkelte afdelinger.

Den tværgående funktion har til formål at understøtte lokal forankring og fælles ejerskab af faglige udviklingstiltag, så psykologfaglig viden integreres direkte i praksis.

Der kan etableres løbende koordinerings- og sparringsfora til understøttelse af prioritering, videndeling og implementering.

Kompetence krav

Faglige kompetencer

  • Uddannet psykolog (cand.psych. eller tilsvarende). Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har en autorisation.
  • Erfaring med eller interesse for rusmiddelproblematikker og dobbeltdiagnoser
  • Erfaring med terapeutisk arbejde og motivationsprocesser
  • Erfaring med faglig sparring og praksisnær udvikling er en fordel

Personlige kompetencer

  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Gode samarbejdsevner i tværfaglige miljøer
  • Stærke formidlingsevner i praksisnære sammenhænge
  • Refleksiv og udviklingsorienteret tilgang
  • Evne til at navigere i komplekse organisatoriske strukturer

Succeskriterier
Høj kvalitet i kliniske behandlingsforløb
Styrket faglig refleksion og sparring i organisationens praksis
Oplevet relevans og anvendelighed af psykologfaglig viden i hverdagen
Udvikling og implementering af praksisnære psykologfaglige tilgange
Øget sammenhæng og kvalitet i den samlede behandlingsindsats

Ansøgning 
Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Stillingen er fast, og arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Vi forventer ansættelse fra. 1. januar 2027 eller snarest derefter. Aflønning i henhold til gældende overenskomst og reglerne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist: Fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 3. november 2026. Vi indkalder og afholder dog samtaler løbende. 

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Anne Lentz på mail Anne.Lentz@glostrup.dk eller telefon 23 29 21 17.

Læs mere om KABS på www.kabs.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Psykiatri og Handicap
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Anne Lentz Afdelingsleder
Kontaktperson:
Anne Lentz Afdelingsleder
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119