Pædagogisk leder til Regnbuen søges, opstart 1/11 eller snarest derefter

Vil du være med til at lede et stort, næsten nybygget dagtilbud, hvor hverdagen summer af leg, læring og fællesskab. 

Vi søger en pædagogisk leder, som kan stå i spidsen for den daglige pædagogiske ledelse, og som sammen med dagtilbudslederen være med til at skabe rammerne for et dagtilbud af med fokus på kvalitet for alle børn.

Om dagtilbuddet
Regnbuen er et stort, moderne dagtilbud med plads til mange børn fordelt på både vuggestue, børnehave og en specialgruppe. Vores nye rammer giver os mulighed for at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor børn trives og udvikler sig i fællesskab – uanset forudsætninger.

Vi arbejder ud fra en systemisk og anerkendende tilgang med afsæt i Glostrup Kommunes børnepolitik. Vi tror på, at trivsel, læring og udvikling sker i stærke relationer, og vi er optaget af at skabe fællesskaber, hvor alle børn kan finde plads, mening og glæde.

Om stillingens
Som pædagogisk leder bliver du en central drivkraft i hverdagen. Sammen med Dagtilbudslederen skaber du retning, motivation og mening gennem legitim ledelse, du gør dit følgeskab værdigt, så medarbejdere, børn og forældre oplever engagement, tryghed og professionalisme. Du får ansvar for den daglige pædagogiske ledelse i Regnbuen, hvor en central opgave er at sikre tydelig struktur, faglig sparring og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever at lykkes.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Lede og udvikle den pædagogiske praksis i hverdagen
  • Støtte medarbejderne gennem faglig sparring, supervision og vejledning
  • Skabe struktur og overblik i en dynamisk hverdag
  • Sikre et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Om dig
Vi søger en pædagogisk leder, der:

  • Har en pædagoguddannelse og erfaring fra dagtilbudsområdet
  • Har ledelseserfaring – eller lyst til og mod på at træde ind i en lederrolle
  • Kan skabe følgeskab gennem legitim ledelse, tydelighed og åben kommunikation
  • Har overblik og ro, også når hverdagen er travl
  • Er optaget af børns trivsel og læring – og kan omsætte værdier og viden til praksis
  • Ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere og møder dem med nysgerrighed og respekt

Vi tilbyder

  • Et stort, nyt og spændende dagtilbud med gode fysiske rammer
  • En engageret medarbejdergruppe, der vil børnene og hinanden
  • En ledelse, hvor vi udvikler os sammen og spiller hinanden gode
  • Et job med mening – hvor du hver dag kan være med til at gøre en forskel

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. november eller hurtigst muligt.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest d. 14.10.2025.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt d. 16.10.2025 og anden samtale mandag d. 22.10.2025.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Birgitte Larsen på 43964938

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Birgitte Halina Mølgaard Larsen Leder
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119