Lærere og pædagoger søges til Leragergård, et højt specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud i Glostrup Kommune

Vi skal udvide vores tilbud og søger nye kollegaer pr. 1. august 2026. Stillingerne er en del af en kapacitetsudvidelse og indebærer samtidig indflytning i nye hyggelige omgivelser til sommer. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i rivende udvikling, hvor du vil få mulighed for at bidrage til den daglige udvikling af praksis og til den fortsatte faglige retning.

 

Leragergård er et kombineret dagbehandlings- og specialundervisningstilbud i Glostrup Kommune og vi modtager børn fra 6 – 12 år, der er udfordret indenfor:

  • sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder
  • indlæringsvanskeligheder
  • ADHD
  • lettere autismespektrumsforstyrrelser
  • tilknytning
  • skolevægring
  • angstproblematikker

På Leragergård har vi fokus på anerkendelse, og i at støtte barnet og familien i udviklingsprocesser, som tager udgangspunkt i både barnets og familiens nærmeste udviklingszone. Vi arbejder bl.a. ud fra: 

  • En systemisk/narrativ referenceramme med afsæt i miljøterapi, og har sideløbende et stort fokus på både barnets skolefaglige udvikling og barnets personlige mestringsstrategier. 
  • Vi arbejder tæt på familierne, så du skal have lyst til og mod på at indgå i et udvidet forældresamarbejde. 
  • Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang og holder fokus på den gode relation til eleven, ved at være nysgerrig og undersøgende på, hvad der kan ligge bag en given adfærd. 
  • Vi tror på, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes.

 

Stillingsprofil og personlige kompetencer:

  • At du har gode relationskompetencer
  • At du har gode samarbejdsevner og kan indgå ligeværdigt i samarbejdet med alle faggrupper
  • At du har blik for struktur, tydelighed og kan være forudseende.
  • At du har lyst til at undervise og kan være kreativ og omstillingsparat i din udførelse af undervisningen
  • At du kan reflektere og stille dig nysgerrig overfor egen og andres praksis og er villig til at nørde pædagogik med dine kollegaer
  • At du kan tage initiativ og være karavanefører i hverdagen.
  • Have lyst til at udvikle på den systemisk/narrative og udviklingspsykologiske forståelsesramme, samtidig med at den almene dannelse og guidning ift. menneskelige normer og værdier er i fokus.
  • Udarbejde skriftlige statusoplæg og handleplaner
  • At du som pædagog dækker SFO i ydre timer fra 14.00-16.00 og i nogle skoleferier.
  • At du som pædagog kan se dig selv varetage og forberede undervisning i udvalgte fag
  • At du som lærer kan dække fag fra 0.-6 klassetrin
  • Vi lægger vægt på at du generelt har et positivt livssyn og vælger at se mulighederne, når du oplever udfordringer.

Vi kan tilbyde:

  • En erfaren personalegruppe med et stærkt sammenhold og fællesskabsfølelse
  • Løbende faglig udvikling med fokus på low arousal og den mentaliserende tilgang
  • Fast sparring og supervision ved både intern og ekstern psykolog
  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af dagligdagen
  • Tæt samarbejde med både lærere, pædagoger og ledelse
  • Opgaver og udfordringer løses i fællesskab
  • Ærlighed, nysgerrighed og en humoristisk tilgang til kollegaer er vigtige værdier i vores hverdag

Du bedes i din ansøgning tage stilling til følgende:

Hvad kan du kollegialt forestille dig at bidrage med i en institution i udvikling og forandring? Hvordan kan du med dine kompetencer højne kvaliteten i det behandlingsmæssige arbejde med elever og forældre?

Praktisk

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vi indhenter straffe- og børneattester samt referencer i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Pernille Planch Madsen, leder af Leragergård
på tlf. 29255984

Vi afholder samtaler løbende – send derfor din ansøgning allerede i dag. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Pernille Planch Madsen Afdelingsleder
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119