Klinikassistent

Er du vores nye Klinikassistent-kollega? 
Glostrup Kommunale Tandpleje med engagerede medarbejdere og glade patienter søger klinikassistent til vores caries team. 

Vi søger en passioneret og dygtig klinikassistent der har lyst til at blive en del af vores tandpleje. Vi behandler både børn og unge samt omsorgs- og socialtandpleje patienter.

Hvis du brænder for at gøre en forskel for patienterne, hvad angår forebyggelse og sundhedsfremme samt at undervise, så er det dig vi leder efter.

Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid, 37 timer (lønbrøk 33,72 timer), med start d. 1.11.2025.

Hvem er vi?

Vi er en kommunal tandpleje med fokus på udvikling. Vi sætter patienten i centrum, funderet på venlighed, professionalisme og tværgående samarbejde. 

Vi har høj fokus på tandsundheden og ønsker at bidrage til en højere folkesundhed og trivsel generelt. Tandplejen i Glostrup Kommune består af 4 afdelinger inklusive egen Tandregulering, samt 16 engagerede medarbejdere der servicerer omkring 5700 børn og unge, ca. 110 omsorgspatienter og et varierende antal brugere i Socialtandplejen. 

Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikker og fagligheder, der bidrager til at sikre den bedste tandpleje for vores borgere. Vi arbejder med Solteq journalsystem, Romexis røntgenprogram samt Outlook. Vi har OP-røntgen på afdeling Skovvang.

Vi tilbyder:

  • en onboarding der er tilpasset din opstart
  • mulighed for egne patienter 
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • et kollegialt miljø hvor man hjælper hinanden, og der er højt til loftet
  • mulighed for at være med til at udvikle fremtidens tandpleje
  • alle typer af patienter: børn og unge, omsorg- og socialtandpleje patienter

Vi forventer, at du:

  • vægter et højt fagligt- og serviceniveau 
  • har gode samarbejdsevner og godt humør 
  • er åben for at arbejde med alle vores målgrupper
  • er god til at kommunikere med såvel brugere som kollegaer
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • udfører en bred vifte af behandlinger som forebyggelse, undersøgelse af småbørn mm.

 

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes elektronisk via linket på stillingsopslaget senest den 10.08.2025. Vi holder hovedparten af samtalerne d. 01.09.2025 og evt. 2. samtale d. 03.09.2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Der vil blive indhentet referencer på den kandidat, som vi er interesserede i.

Ved ansættelse kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år samt straffeattest. Attesterne skal ikke sendes med ansøgningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes med udgangspunkt i den gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger: Overtandlæge Sarande Sopi, sarande.sopi@glostrup.dk, 43 96 46 08 eller 29 41 94 65.

Kunne du tænke dig at lære mere om Glostrup Kommune og vores tandpleje, så læs gerne på kommunens og tandplejens hjemmesider: www.glostrup.dk og www.tandplejen.glostrup.dk eller kontakt os.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Pleje, Omsorg og Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Sarande Sopi Overtandlæge +4529419465
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119