Parkvænget søger en engageret medarbejder til at styrke udsatte borgeres muligheder for bevægelse, fællesskab og trivsel.
Vil du være med til at gøre en forskel for voksne udsatte borgere? Brænder du for at skabe positive fællesskaber gennem motion, udeliv og natur? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling på Parkvænget.
Om stillingen
Som medarbejder hos os bliver din hovedopgave at udvikle og drive indsatser, der støtter borgere (og pårørende) i at deltage i sociale og fysiske fællesskaber. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem bevægelse, natur og socialpsykiatri, og du får mulighed for både at udvikle, undervise og følge borgere tæt i deres personlige udvikling.
Dine opgaver
- Afholde, fastholde og udvikle motions- og træningsindsatser til Parkvængets borgere
- Skabe aktiviteter med fokus på udeliv, natur og mental trivsel
- Understøtte hverdagsmotion og naturoplevelser i dagligdagen
- Skabe og facilitere sociale fællesskaber, der styrker deltagernes tro på egne evner
- Bygge bro mellem socialpsykiatri og lokalområdets idrætsfællesskaber
- Følge borgere til idrætsaktiviteter uden for botilbuddet
- Undervise og facilitere på Parkvængets naturterapiuddannelse (i samarbejde med kollegaer)
- Bidrage til varige forandringer med fokus på mental og fysisk sundhed
- Samarbejde tæt med enhedsmedarbejdere om de tværgående aktiviteter og fællesskaber
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Har en relevant uddannelse, gerne fysioterapeut, bachelor eller kandidat i idræt eller/og pædagog med diplomuddannelse i idræt
- Har erfaring fra socialpsykiatri og kendskab til arbejdet med udsatte voksne borgere
- Kan tænke analytisk og udvikle meningsfulde trænings- og bevægelsesindsatser
- Har god organisationsforståelse og kan samarbejde bredt med kollegaer og eksterne partnere
- Arbejder struktureret, kan selvstændigt planlægge og følge op på indsatser
- Er initiativrig, udadvendt og trives med at skabe kontakt til både borgere og samarbejdspartnere
- Kørekort til almindelig bil påkrævet
Hvem er du som person?
Du er rummelig, empatisk og har en stærk tro på fællesskabets værdi. Du forstår, hvor vigtigt det er, at mennesker med psykisk sygdom (og deres pårørende) har adgang til meningsfulde fællesskaber. Du motiveres af at se andre lykkes – og du kan både arbejde selvstændigt og inddrage andre i processerne. Du ser bevægelse som en naturlig del af hverdagen, uanset om det sker gennem træning eller små fysiske aktiviteter i dagligdagen.
Vi tilbyder
- En alsidig stilling på 37 timer pr. uge i et team af solistfunktioner
- Arbejde på et døgntilbud – primært i dagtimer
- Et kollegialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og sparrer på tværs af fagligheder
- Kontorfællesskab med andre medarbejdere i solistfunktioner
- En arbejdsplads med fokus på både faglig udvikling og trivsel
Arbejdssted: Parkvænget
Ansættelsesgrad: 37 timer
Ansøgningsfrist: 7. maj
Samtaler: 11. maj
Tiltrædelse: 1. Juli
Vil du vide mere?
Kontakt leder Gitte Schrøder Jensen på 2136258 for at høre mere om stillingen.