Erfaren projektleder til byggeri og vedligehold

”Sammen skaber vi det gode sted at være”!

Glostrup Kommune vokser og investerer samtidig massivt i vedligehold af vores ejendomme. Vi søger derfor en projektleder med mindst 7-10 års erfaring, som brænder for at drive byggeprojekter i mål og for samarbejdet med kolleger, rådgivere og brugere.

Hvorfor skal du vælge os?

Jobbet er i Center for Ejendomme i Glostrup Kommune, som er en veldreven og velrenommeret enhed i en lille kommune med store drømme og høje ambitioner. Vi har et godt arbejdsmiljø, en god tone, højt humør og samarbejder godt og tæt med kolleger bredt i hele kommunen. I Glostrup Ejendomme sætter vi en ære i at være en aktiv bygherre, der involverer os i detaljerne af vores byggeri, vi følger det tæt fra de første skitser til aflevering og videre i driften.

Stillingen er tovholder på kommunens større anlægsprojekter og der kræves derfor en god forståelse af alle byggeriets faser og fag, du bliver naturligvis understøttet af kollegaerne, med mere specialistkompetencer. Der er en stor frihed indenfor opgaveløsning og du kan bringe din viden og dine erfaringer og kreativitet i spil. Af aktuelle større projekter kan nævnes; skolebyggeri, dagtilbudsbyggeri og renovering af rådhus, og vi ser bl.a. frem mod nyt ældrecenter og en ny kommunal tandklinik. Samtidig skal vi på baggrund af bygningssyn nu videre i en stor proces med renoveringer af kommunens eksisterende ejendomme. 

Du har stor faglig indsigt, er selvstændig, er vant til ansvar og har erfaring med bygherre/projektlederrollen i alle faser af et anlægsprojekt. Du er god til at samarbejde med de øvrige aktører i byggeriet både entreprenører, arkitekter, ingeniører og andre fagfolk, og du kan også udfordre dem. 

Du skal være tryg ved at kunne rådgive byggeudvalg og brugere, og mestrer kommunikationsopgaven omkring projekterne. Du brænder for at sikre den gode balance mellem arkitektur, kvalitet, brugerønsker og -inddragelse, økonomi, bæredygtighed og tidspres, og du er god til at håndtere alle de små og store problemer, som altid opstår i både større og mindre byggesager.

Jobbet er alsidigt og foregår i en uformel og flad struktur. Glostrup har venlighed som en af sine kerneværdier, og du vil opleve at blive en del af en samarbejdende organisation, hvor vi tager os godt af hinanden og forventer meget af hinanden. Frihed under ansvar er det normale, og din fleksibilitet og dit engagement honoreres med anerkendelse, udviklingsmuligheder og gode muligheder for at balance arbejde og privatliv. 

Hvem er vi?

Vi er et fagligt stærkt, engageret og humørfyldt team med både erfarne og nyere dygtige kolleger, der værdsætter fællesskab og sparring. Hos os er der højt til loftet og plads til både faglighed og humor i hverdagen. Vi er en del af Glostrup Kommune, som er en mindre kommune på Københavns vestegn. Ca. 25.000 indbyggere og i stadig vækst. Vi har base på rådhuset tæt ved S-tog, letbane og motorvej. Vi har 69 ejendomme fordelt på 115 bygninger og 152.000 etagekvadratmeter til en samlet værdi omkring 1,4 mia. kr.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller lignende.
  • Du har solid erfaring med projektledelse i alle faser af et byggeprojekt, enten som bygherre eller rådgiver.
  • Du er en stærk kommunikator og mestrer dansk på højt niveau i både skrift og tale. 
  • Du kan samarbejde bredt, er omstillingsparat og kan bevare overblikket og holde hovedet koldt i en travl hverdag. 
  • Det er ikke et krav at du har kommunal erfaring, men du skal have lyst til arbejde i en politisk styret organisation

Det praktiske

Stillingen er på 37 timer inkl. frokost og besættes efter gældende overenskomst samt principperne om Ny Løn. Tiltrædelse: 1. marts 2026. Vi tilbyder flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgningsfrist senest den 12. januar 2026 kl. 12. 

1. Samtaler forventes afholdt den 14. og 15. januar.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Anne Hørsving, Leder af Byggeri og Vedligehold, på Tlf.: 21 74 71 21

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Anne Hørsving Leder +4521747121
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119