Glostrup er en dynamisk vækstkommune på vestegnen med en varm og venlig lokal identitet. Her mødes en stærk eksisterende kultur med nye borgere – og vi søger en relationsstærk, udviklingsorienteret og helhedstænkende direktør.
Glostrup er en vestegnskommune i rivende udvikling med ca. 23.000 indbyggere og en beliggenhed som trafikknudepunkt med hurtig forbindelse til København. Kommunen er præget af:
Du er en direktør, der kan navigere tværgående, løfte ambitionsniveauet og skabe følgeskab om en fælles retning. Du bliver en del af en velfungerende direktion med stærkt sammenhold, åbne dagsordener og et kompetent rum for ledelsesmæssig sparring. Du får ansvaret for tre af kommunens centre: Borger og Arbejdsmarked, Børn, Unge og Familier samt Kultur, Idræt og Fritid – centre, der bærer en stor del af kommunens kerneopgave.
Du er en erfaren leder med naturlig autoritet, et varmt menneskesyn og evnen til at balancere drift og udvikling. Du trives i krydsfeltet mellem politisk betjening, strategisk ledelse og operationel handlekraft. Dine relationelle kompetencer skaber tillid og følgeskab, og du er vant til at arbejde tæt på politikerne med kvalificeret rådgivning og klar kommunikation.
Som direktør i Glostrup Kommune indgår du i en helhedsdirektion med fælles ansvar for kommunens samlede udvikling og opgaveløsning. Opgaven med at bringe alt det bedste af Glostrup i spil i en tid, hvor mange nye borgere kommer til og skal sætte deres præg på byen er på alle måder både stor og spændende. Den kan kun løftes i flok.