Børn der trives leger-voksne der trives samarbejder - Ejbyvang søger 2 pædagoger med høj relationel faglighed og hjertet på rette sted

Børn der trives leger-voksne der trives samarbejder

Vi søger 2 pædagoger med høj relationel faglighed og hjertet på rette sted.

Er du klar til at arbejde i et hus med 140 skønne børn i alderen 0-6 år og samarbejde med 30 fagligt ambitiøse kollegaer, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. 

Om du er nyuddannet eller har erfaring er mindre vigtigt, end din evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor vi er sammen om børnene.

Hos os er høj faglighed er en selvfølge, fokus er på børneperspektivet og vores anerkendende tilgang både i børne- og voksenhøjde. 

Du ser værdien og vigtigheden af at deltage i børnenes leg, støtte deres udvikling, give kram og omsorg og møde alle børn positivt. 

Vores fokus i Ejbyvang er at udfordringer ikke bor i barnet, vi ser på konteksten og på den pædagogiske tilgang, og på hvad vi kan gøre anderledes. Vi ser det som en kæmpe ressource at reflektere sammen om de udfordringer og ting der lykkedes, for at skabe den bedst mulige hverdag for vores børn. 
Vi er et hus med en mangfoldig personalegruppe og vi ser forskellighed som en styrke og vores børnegruppe som en fælles opgave- Vi er sammen om børnene. 

Vi har fokus på arbejdsfællesskabet og forventer at du vil medvirke til forsat faglig og organisatorisk læring og vil bidrage med dit professionelle følgeskab og sætte pris på konstruktiv og tydelig ledelse. I Ejbyvang arbejder vi med inddragelse og indflydelse i den pædagogiske praksis. 

De forventninger vi har til dig som ny kollega er:

  • Du arbejder kontinuerligt på at opbygge gode relationer og er nysgerrig og fagligt velfunderet
  • Du besidder gode samarbejdsevner og ser dig selv som en betydningsfuld medspiller 
  • Du har et positivt og ressourceorienteret børnesyn samt har et naturligt overblik og vægter en anerkendende tilgang i dit arbejde
  • Du ser legen som det vigtigste fundament i børns udvikling

 

Det du kan forvente af os:

  • Et hus der giver følgeskab til nye idéer og bakker hinanden og ledelsen op
  • Forberedelsestid
  • Vi arbejder professionelt med samspil og udvikler hele tiden på dagens rutiner til gavn for børnene
  • Vi arbejder med børns leg ud fra en neuropædagogisk tilgang. 
  • Hos os kommer børnene først – vi har fokus på kerneopgave.
  • Uddannelse i ICDP
  • Sparring i tværprofessionelle teams

 

Vi arbejder med ”Nærvær til kerneopgaven”. Dit bidrag til dette har stor værdi for os. Det vigtigste møde, er mødet med barnet! 

Daginstitutionen Ejbyvang er et hus, der har en fantastisk beliggenhed i Ejby landsby i Glostrup. I Ejbyvang har vi to afdelinger, en vuggestue afdeling med 4 stuer og en børnehaveafdeling med 4 stuer. Vi ligger tæt på natur og har en spejderhytte tilknyttet vores hus, som vi cykler ud til på vores ladcykler. Vi har 3 store legepladser, den ene med bålhytte og masser af plads til at gå på opdagelse i egen natur.

Så har du lyst til at være en del af et hus, hvor der er gang i den pædagogiske udvikling. Hvor vi aldrig er færdige, men altid kan udvikle os. 

Er du interesseret i at have en tydelig og nærværende ledelse, og en engageret forældregruppe så søg stillingen hos os i Ejbyvang. 

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til enten Stine Blæsild 24838982 (pædagogisk leder) eller Rina Roikjær (Leder) på 20222940

Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst med udgangspunkt i Ny Løn, KL og BUPL, i forhold til kvalifikationer og funktioner. I Glostrup Kommune er der en generel politik om, at der på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Børn og Undervisning
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Stine Blæsild Pædagogisk leder +4524838982
Kontaktperson:
Stine Blæsild Pædagogisk leder +4524838982
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119