Vil du være med til at sikre stabil drift, teknisk compliance og fremtidssikre løsninger i Glostrup Kommune?
Vi søger en backend-konsulent med allround IT-erfaring, der trives med både drift, dokumentation og teknisk udvikling – og som kan tage ansvar for centrale opgaver i en tid med store forandringer og øgede krav til sikkerhed og robusthed.
Om Glostrup Kommune
Glostrup Kommune er en mindre kommune med store ambitioner. Organisationen er præget af en venlig og imødekommende kultur, hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at professionalisme og åben dialog skaber de bedste løsninger – og at forudsætningen for en veldrevet kommune er stabil, sikker og driftssikker IT-infrastruktur.
Du bliver ansat i IT og Digitalisering, som er en del af Center for Organisation og Styring. Du vil blive en del af backend-funktionen, som i dag består af to personer. Fremadrettet vil én af disse fokusere på IT-arkitektur, og derfor søger vi en ny kollega, der kan overtage de øvrige backend-opgaver og sikre kontinuitet, fremdrift og dokumentation.
Vi har netop overdraget vores netværksdrift til en leverandør, og fokus i backend-rollen vil derfor være på servermiljø, infrastruktur, dokumentation og compliance – særligt i forhold til NIS2.
Du vil blandt andet skulle arbejde med følgende:
Glostrup er kendt som “smørhullet på Vestegnen” – en veldrevet kommune med stærk infrastruktur, godt samarbejde og en organisation i udvikling. Vi får snart fire letbanestationer og ligger kun 15 minutter fra Københavns centrum.
Send din ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer senest den 18. november 2025.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 21. november og anden samtalerunde den 25. november. Ansættelsesstart efter aftale.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde som digitaliseringskonsulent i Glostrup Kommune, så kontakt os:
• IT-konsulent Morten Frederiksen på mail Morten.Frederiksen@glostrup.dk
• IT-konsulent Claus Jeppesen på mail Claus.Jeppesen@glostrup.dk
• IT- og digitaliseringschef Ditte Leighton – sms 2962 2510
Vi glæder os til at høre fra dig!