Afdelingsleder på socialpsykiatrisk botilbud Parkvænget

Vil du sammen med resten af lederteamet sikre trivsel for beboere og medarbejdere? Vi du bidrage til, at sikre kvaliteten af den fysiske, psykiske og sociale udvikling for beboerne på Parkvænget, så der skabes mestring og trivsel i hverdagen for det enkelte menneske? 

Brænder du for at sikre et tæt tværfagligt samarbejde mellem dig, kontaktpersoner, koordinatorer og lederteamet, for derigennem at gøre en forskel for Parkvængets beboere, sådan at hverdagen lettes og fyldes med livskvalitet? 

Så søg stillingen som afdelingsleder. 

En unik arbejdsplads:

Parkvænget er et botilbud for 58 voksne med komplekse psykiske vanskeligheder. Vi er 73 fastansatte og fem ledere, som indgår i et lederteam med forstanderen. Parkvænget er et socialpsykiatrisk tilbud under Servicelovens § 107 og § 108 og organisatorisk placeret i Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug under Glostrup Kommune. Som afdelingsleder refererer du til forstander og du indgår i lederteamet sammen med 4 øvrige ledere på Parkvænget. 

Vi har et stort fokus på rehabilitering og beboerinddragelse. Her gør vi brug af en bred vifte af faglige metoder til at understøtte vores beboere i at mestre deres liv bedst muligt og kunne udfolde sig med aktiviteter og beskyttet beskæftigelse. Vi er i gang med at efteruddanne medarbejderne i dialektisk adfærdsterapi, vi har også et særligt fokus på naturterapi, Craft-psykologi og hverdagsmotion, der tilsammen understøtter sundhedsfremmende effekter for det enkelte menneske. 

Tværfagligt sammensatte teams

Parkvænget har fire enhedsteams, 2 i hver fløj med hver sin afdelingsleder og faglige koordinator. Herudover er der et team med faste nattevagter.

  • Som afdelingsleder har du ledelsesansvar for 2 enhedsteams. 
  • Hvert team har 9 fastansatte medarbejdere, der arbejder på døgn i dag- og aftenvagt. I teamet er der ansat pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere og social og elever/studerende. 
  • Hver kontaktperson har ansvar for nogle beboere, du har ansvar for at sikre den fastlagte kvalitet af ydelser, som kontaktpersoner tilbyder beboerne og følge op på indsatser og ydelser kontinuerligt. 

Tværfagligt samarbejde med faglig koordinator og vagtplanlægger

Parkvænget har 2 faglige koordinatorer og 1 vagtplanlægger

  • Du samarbejder tæt med fløjens faglige koordinator, der hjælper til koordinering af opgaver, faglig sparring og kvalitetssikring med kontaktpersoner. 
  • Du samarbejder tæt med husets vagtplanlægger, som varetager tastning af tjenesteplaner. Du har det overordnede ansvar for, at driften hænger sammen og sikres i dine 2 teams. Det forventes derfor, at du har grundlæggende kendskab til tjenestetidsplanlægning, overenskomster og arbejdstidsregler således at driften sikres til organisationen og medarbejdernes bedste. Vi er pt ved at lave et projekt om medindflydelse om vagtplanlægningen, for at imødekomme medarbejdernes work-life balance.

Vi leder efter en afdelingsleder der:

  • Trives med en afvekslende hverdag, med mange forskelligartede og sammensatte arbejdsopgaver. 
  • Har flere års erfaring i lederfunktionen, da mange opgaver kræver handlekraft og håndtering af uforudsete opgaver.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Har erfaring med psykiatrien.
  • Har et stort hjerte for målgruppen og tror på, at det er muligt at opnå personlig og social recovery
  • Har let til grin og deltager i Parkvængets sociale arrangementer fx sommerfest, julemarked og pårørende arrangementer, som ligger uden for normal arbejdstid.

Faglig ledelse og kvalitetsledelse

Som afdelingsleder skal du sikre du det socialfaglige og sundhedsfaglige niveau, der fastlægges i samarbejde med lederteam og du sikrer kvaliteten af kontaktpersonernes ydelser. 

  • Du har ansvar for at beboerne modtager den rette støtte og hjælp i overensstemmelse med beboernes individuelle behov og handleplaner (indsatsmål)
  • Du har som afdelingsleder et grundig indblik i medarbejdernes dokumentation og faglige arbejde 
  • Du samarbejder tæt med din koordinator og med superbrugere, hvor disse udfører kvalitetssikring kontinuerligt, og du følger op, om nødvendigt
  • Du sikrer at beboernes behov og indsatser lever op til gældende lovgivning, retningslinjer og instrukser
  • Du tilbyder sparring til kontaktpersoner på ugentlig basis fx ved deltagelse i morgenmøder, overlap, personalemøder og/ eller 1-1 med dine medarbejdere
  • Du samarbejder tæt med udviklingsleder og sundhedsfaglig leder omkring implementering af Parkvængets faglige metoder og tilgange 

Personaleledelse

Som afdelingsleder er du synlig i hverdagen på enheden og tilbyder sparring og evner, at videregive opgaver til medarbejderne efter evne og kompetencer. Du har flere års erfaring med ledelse af medarbejdere og en lederuddannelse eksempelvis en Diplom i ledelse.

  • Du hviler i din lederrolle og kender dine egne grænser og begrænsning og kan gå i dialog herom
  • Du er lyttende og empatisk og formår at indgå i dialog med medarbejderne
  • Du er medskaber af en kultur, hvor dialog og faglige drøftelser prioriteres i hverdagen 
  • Du har erfaring med at skabe en konfliktforebyggende kultur, også når uenigheder opstår i hverdagen 
  • Du har tillid til at medarbejderne kan løfte opgaver der stilles og følger op på opgaverne
  • Du har et stort overblik over opgaver og formår på rette vis at uddelegere ansvar til medarbejdere efter konkrete aftaler 
  • Du har blik for et godt arbejdsmiljø med relevante sikkerheds procedure (fx BVC og retningslinjer for håndtering af vold og trusler) og er gennemsigtig med dine beslutninger
  • Du evner at stille faglige krav til dine medarbejdere på en respektfuld og ordentlig måde, sådan at den faglige kvalitet fastholdes og du følger op på medarbejdernes arbejde på en anerkendende måde
  • Du har erfaring med håndtering af sygefravær og trivsel og formår at skabe en respektfuld og gennemsigtig ramme herfor 
  • Du har kontakt til både dag- og aftenvagter

Strategisk ledelse

  • Du har et tæt samarbejde med TR og AMR og TRIO og resten af lederteamet
  • Du sikrer, at kontaktpersoner har de rette kompetencer til at løfte de socialfaglige og sundhedsfaglige ydelser via MUS-samtaler og sikre koordinering af samme fx via koordinator
  • Du har overblik over beboernes handleplaner og sikre arbejdet med indsatsmål fra kommuner Parkvænget samarbejder med
  • Du samarbejder tæt og professionelt med relevante samarbejdspartnere f.eks. hospitaler, sagsbehandlere, læger mv.
  • Du kender dine begrænsninger og kan søge hjælp hos kollegaer, når der er brug for det

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads

  • Du tilbydes at deltage i Glostrup Kommunes lederforløb
  • Du tilbydes supervision 
  • Indflydelse på placeringen af din arbejdstid (primært dagvagt)
  • Sociale arrangementer med kollegaer 
  • Kompetenceudvikling
  • Frokostordning
  • Fysiske træning i arbejdstiden (1 time om ugen)
  • Fælles morgenmad om fredagen

Ansættelsesbetingelser

Fuld tid, løn efter gældende overenskomst, erfaring og uddannelse.

Der indhentes straffeattest og referencer som en led i ansættelsen.

Glostrup kommune har røg og nikotinfri arbejdstid.

Ansættelsesforløbet

Ansøgningsfrist: d. 12/8-26.

Der vil imellem de to samtaler afholdes test ved et rekrutteringsfirma.

1. samtale afholdes d. 17/8-26.

2. samtale afholdes d. 21/8-26.

Stillingen ønskes besat pr. 1/10-26.

Ved spørgsmål kan Forstander Maiken Pihl Jensen kontaktes på 21192163, dog ikke i uge 28,30 eller 31 grundet ferie.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Ledelse, Psykiatri og Handicap
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Maiken Jensen Leder +4521192163
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119