Projektmedarbejder til nyt, ambitiøst, helhedsorienteret projekt for sårbare familier

Bliv en del af et nyt, ambitiøst, helhedsorienteret projekt for sårbare familier – og vær med til at skabe reel forandring

Vil du arbejde tæt med familier, hvor din faglighed og dine relationelle kompetencer gør en mærkbar forskel? Motiveres du af at tænke nyt, handle modigt og skabe sammenhæng i komplekse forløb?

I Glostrup Kommune har vi startet et nyt projekt for 55 sårbare borgere og deres familier. Formålet med projektet er øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt øge familiernes generelle trivsel. Projektet startede 1.8.26.

Du bliver en del af et lille, tværfagligt team på i alt fem medarbejdere. Samlet set skal teamet have både bredde og tyngde. To af medarbejderne har en stærk beskæftigelsesfaglig baggrund, en har baggrund som socialsygeplejerske og en har baggrund i Børn, unge og familier. Nu mangler vi dig, som har en socialfaglig baggrund og gerne med en terapeutisk overbygning enten som familieterapeut eller inden for psykiatri, misbrug eller lignende. Men vi er samtidig åbne for, at du kan have anden relevant, uddannelsesmæssig baggrund. Det væsentlige er, at du kan bidrage til projektet med relevant viden og handlekompetence.

Sammen får I ansvar og frihed til at arbejde helhedsorienteret og tæt på familierne – med færre snitflader og hurtigere handling.

Vores ambition er klar: Vi vil skabe bedre og mere bæredygtige resultater for borgerne og deres familier gennem en beskæftigelsesindsats som er helhedsorienteret, sammenhængende og relationel.

En tilgang med relationer i centrum

Projektet bygger på relationel velfærd, helhedstænkning og en jobfirst-tilgang. Vi er inspirerede af projektet “Opgang til opgang” og tror på, at stærke relationer, tillid og fælles retning skaber varige forandringer.

Hos os er borgeren ekspert i eget liv. Vi arbejder nysgerrigt, respektfuldt og med mod til at afprøve nye veje – altid med fokus på at styrke familiernes handlekraft og muligheder.

Beskæftigelse er et vigtigt element i indsatsen, fordi vi tror på, at deltagelse i arbejdsfællesskaber bidrager til både trivsel og livsglæde og skaber rollemodeller.

Dine opgaver

Du vil blandt andet:

  • Arbejde tæt og relationelt med familier – med blik for både børn, forældre og helheden
  • Være en aktiv del af at udvikle projektets metoder og praksis
  • Indgå i et forpligtende tværfagligt samarbejde
  • Arbejde målrettet med beskæftigelse og samfundsdeltagelse
  • Skabe relevante interventioner i borgernes liv
  • Navigere i spændet mellem myndighed og indsats – med handlekraft

Din profil

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx socialrådgiver, sygeplejerske, pædagog, lærer eller andet
  • Gerne en certificeret, terapeutisk overbygning
  • Relevant erfaring inden for arbejde som støttekontaktperson, som terapeut, fra opholdssteder, psykiatri, botilbud eller lignende
  • Har lyst til at skabe en ny fælles faglighed sammen med dine 4 kolleger
  • Tror på, at tilknytning til arbejdsmarkedet gør en forskel for alle mennesker
  • Er stærk i relationer og skaber tillid gennem nærvær og respekt
  • Er modig, nysgerrig og tør gå nye veje sammen med familierne
  • Har solid erfaring og hviler i din faglighed – samtidig med at du er åben for at blive udfordret
  • Tager ansvar og handler – også på de praktiske barrierer i familiernes hverdag
  • Trives i kompleksitet og evner at skabe overblik og retning
  • Har erfaring med borgere i udsatte positioner og komplekse problemstillinger
  • Trives i tværfagligt samarbejde og ser værdien i forskellige faglige perspektiver

Hos os får du

  • En unik mulighed for at være med til at forme en ny indsats 
  • Et arbejde med høj mening og reel indflydelse på menneskers liv
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på læring og udvikling
  • Indflydelse på din hverdag og dine opgaver
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer helhed, samarbejde og modet til at tænke nyt

Ansættelsesvilkår

  • 37 timer ugentligt
  • Opstart: 1. december 2026 eller gerne før
  • Projektet er foreløbigt toårigt, men ansættelserne er faste, da vi ønsker at arbejde videre på denne måde
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst

Ved ansættelse indhentes straffeattest og børneattest.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Fristen for ansøgninger er onsdag den 14. oktober. 
Vi afholder samtaler den 21. oktober. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Projekt Din Vej, Stine Dybkjær Hein på stine.hein@glostrup.dk  eller projektleder Michelle Petersen på michelle.petersen1@glostrup.dk 

 

 

 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Michelle Stine Petersen Projektleder 23674274
Kontaktperson:
Stine Dybkjær Hein Leder +4521840614
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119