KABS Gentofte søger en erfaren social- eller sundhedsfaglig medarbejder til udkørende rusmiddelbehandling

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med rusmiddelproblematikker, og trives du med at planlægge din egen arbejdsdag, også når den har mange forskelligartede opgaver? Så bliv en del af vores stærke team i KABS Gentofte, hvor vi tilbyder tilgængelig og behovstilpasset behandling.

 

Om os

KABS Gentofte er en del af Glostrup Kommune og ligger i en smuk patriciervilla tæt på Hellerup station. Vi er et højt specialiseret behandlingstilbud for ca. 260 borgere med rusmiddelproblematikker og komplekse, bagvedliggende udfordringer.

 

Om jobbet i Det Udkørende Team (DUT)

DUT består af 7 medarbejdere (sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger, samt tilknyttet læge), som varetager behandlingen for ca. 100 borgere. Du vil køre ud i en af 8 fast tilknyttede DUT-biler til borgerne i deres hjem, eller hvor de måtte opholde sig på dagen, og tilbyde samtaler og medicinudlevering. Ligeledes har du ofte en koordinerende rolle i forhold til samarbejdspartnere med mere.

Jobbet kræver både selvstændighed i en afvekslende hverdag, men også stærke samarbejdsevner, da du vil være en del af et team, der arbejder struktureret og målrettet. 
Du skal kunne planlægge og strukturere din arbejdsdag, samt sikre plads til det administrative arbejde, da dokumentation også er en fast del af opgaverne.

 

Vi søger dig, der

  • Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med rusmiddelbehandling eller lignende.
  • Er robust og kan bevare roen i komplekse situationer.
  • Er struktureret og god til at planlægge din egen arbejdsdag.
  • Er omstillingsparat og fleksibel, når dagen byder på uforudsete udfordringer.
  • Er en teamplayer og værdsætter samarbejde.
  • Kommunikerer klart i skrift og tale og er fortrolig med IT.

 

Vi tilbyder

  • Fokus på helhedsorienteret behandling og tværfagligt samarbejde.
  • Regelmæssig supervision og mulighed for faglig udvikling.
  • Plads til dine idéer og udviklingstanker.
  • En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en stabil personalegruppe.
  • Et positivt menneskesyn med fokus på ressourcer og forandring.

Stillingen er fast, og arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi forventer ansættelse fra 1. marts 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn efter gældende overenskomst og Ny Løn.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist:  

Torsdag 5. februar 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 10. februar 2026.

Du er velkommen til at kontakte os på mail kabs.gentofte@glostrup.dk eller telefon 4511 7626 for yderligere information.

Læs mere om KABS på www.kabs.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Stillingskategori: Pleje, Omsorg og Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Arbejdstid: Fuldtid
Kontaktperson:
Karen Ervolder Leder
Glostrup Kommune
Rådhusparken 2 - 2600 Glostrup
Telefon 4323 6100
CVR 65120119